Telefon 43  43  37  76

Hvis du ønsker tilbud på en El-opgave, rådgivning eller anden hjælp kan du udfylde formularen eller ringe mellem kl. 8.00 og kl. 15.00

Navn
Telefon
Virksomhed / Selskab

 
E-Mail
Bemærkninger, opgave der ønskes løst.
Kode
Indtast ovenstående spam kode
top
Indtast venligst dit brugernavn og adgangkode:
Glemt din adgangskode?

Solbjerg Have: Stort renoveringsprojekt af arkitekttegnet boligbyggeri på Frederiksberg

ENCO-EL afleverer endnu en vellykket el-entreprise

Solbjerg Have er en prisbelønnet bebyggelse fra 1970’erne, tegnet af Fællestegnestuen A/S og består af boliger, plejehjem, børneinstitution samt beskyttede boliger. Bygningerne har i mange år været plaget af vandskader og fugt som har forsaget et dårligt indeklima for brugere og beboere.

Siden februar 2018 har ENCO-EL i tæt samarbejde med Adserballe & Knudsen renoveret samtlige 407 boliger, gennemført totalrenoveringer af 45 ældreboliger og installeret solcelleanlæg. Derudover er den eksisterende udendørsbelysning skiftet til energibesparende LED-lamper, hvilket både vil give store økonomiske besparelser og reduktion i Co2-udledningen.

Projektet begyndte i blok B, fortsatte til blok C og blev afsluttet med blok A. Variationen af boligtyperne i de tre blokke som Solbjerg Have er kendt for, bød på flere uforudsigelige hændelser undervejs i projektet.

”Byggeledelsen og Wissenberg har haft forståelse for de udfordringer der har været, og har været lyttende til forslag og løsninger vi er kommet med for at få et godt flow. De har givet os stor frihed og ansvar til at løse uforudsete opgaver undervejs, hvilket har betydet at arbejdet ikke skulle stoppes i processen” siger projektleder Mads Dirk Freij.


Hensyn til alle projektets interessenter

I forbindelse med installation af et nyt fællesventilationssystem i hver lejlighed har projektlederen koordineret tæt med ventilationsentreprisen for at løse opgaven. På badeværelserne skulle der nemlig sikres adgang samtidigt med at emhætterne i køkkenerne skulle forbindes til systemet -alt imens beboerne var i deres boliger.

Der var under hele renoveringen fokus på at skabe et tæt tværfagligt samarbejde med de andre entreprenører, hvilket lykkedes rigtig godt i denne forbindelse. -Og det gode partnerskab er da også et element som ENCO-EL stræber efter ved hvert projekt.

”Hver mandag blev der åbnet nye etaper, hver etape varede 6 uger. Derfor har det været vigtigt at fastholde det gode samarbejde entreprenørerne imellem for at overholde hver deadline” fortsætter projektleder Mads Dirk Freij.

ENCO-EL har demonteret og udskiftet belysning, lampeudtag, stikkontakter, elinstallationer, komfurer, m.m. På badeværelserne, som der findes otte forskellige typer af, bestod arbejderne derudover i at klargøre strøm til den nye fugtalarm som skal overvåge eventuelle vandskader og skimmel m.v., for at sikre en høj luftkvalitet i boligerne.

Ældreboligerne blev desuden komplet renoveret for at give bedre forhold for de ældre.


Specialtilpassede løsninger med respekt for æstetikken


Udendørs blev alle Louis Poulsen-lamperne udskiftet til nye modeller med den nyeste, energibesparende LED-teknik. Derudover blev kabelkanalerne til tv og internet udskiftet på de mange hundrede meter svalegange på blok A, så de nu sidder plant og har samme farve som pudset på den nye kuldebrosisolering.

Som en del af Solbjerg Haves grønne profil, har ENCO-EL, i samarbejde med SolarFuture, monteret et solcelleanlæg som forsyner ventilationsanlægget med grøn strøm. Anlægget er integreret i taget for at overholde bygherrens og arkitektens krav til æstetikken.

Til projektet blev der desuden fremstillet afslutninger af profiler i en specifik RAL-farve matchende solcellerne samt specialdesignet fuglepigge under panelerne, for at forhindre fugle i at skade taget.

Den vellykkede elentreprise blev overdraget til bygherre med indgangen til 2021. ENCO-EL takker de øvrige samarbejdspartnere og ser frem til at løse kommende opgaver i samme fællesskabsånd.
 
Fakta:
Byggeperiode - Jan. 2018 – Jan. 2021
Bygherre: Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB)
Rådgiver: Wissenbjerg
Arkitekt: Arkitema
Hovedentreprenør: Adserballe & Knudsen
El-entreprnør: ENCO A/S - EL
Hovedkontor:
Erhvervsvej 18
2600 Glostrup
Tel.: +45 4343 3776
Næstved
Tel.: +45 4343 3776
Hvidovre
Tel.: +45 3678 1525
email@ah-el.dk
Greve
Tel.: +45 4019 5686
swp@enco-el.dk
Køge
Tel.: +45 2840 2335
mos@enco-el.dk
Humlebæk
Tel.: +45 4919 0406
info@amstrup-el.dk